At vælge en professionel maler

Hvis man har brug for hjælp til en større opgave, som man ikke kan overskue, at klare selv, eller man ikke har den nødvendige fagkundskab, skal man have fat i en håndværker.

Du ved nok bedst selv, om det er nødvendigt med professionel hjælp, eller om det er en opgave, du kan klare selv. Men nogle har dog en tendens til at gå i gang med opgaver, som de ikke nødvendigvis burde klare selv. Men det er selvfølgelig ikke dig.

I forhold til malerarbejde er det ofte et spørgsmål, om man har tiden til at klare opgaven selv. Og at man kan leve med, at resultatet ikke nødvendigvis bliver lige så godt, som hvis man fik en malermester til at klare opgaven. Det kan være et stort projekt at male et helt hus.

Overvej, hvor meget tid du har i din fritid, hvor der også skal være plads til eksempelvis børn, fritidsaktiviteter, bil, hund, mv. Hvor meget tid har du til at klare malerarbejdet? Kan du overskue at gennemføre projektet, eller, går du død halvvejs?

At bruge en maler

maler

Tidligere var maleropgaver noget, man udelukkende brugte fagfolk til. I dag er det meget normalt, at man selv maler og tapetserer sin bolig. Man er selvfølgelig ikke lige så hurtig som en rigtig maler, men med tålmodighed og omhyggelighed kan man komme i mål med arbejdet på tilfredsstillende vis.

Resultatet vil dog ofte ikke være lige så godt, som hvis man fik en udlært maler til at klare det. Og man kommer hurtigt til at bruge 2-3 gange længere tid.

Men at male anses, efterhånden som en simpel opgave, som de fleste husejere vælger at gøre selv.

Men hvorfor så vælge en professionel maler?

Fordi det simpelthen giver bedre resultater. En maler har mange års uddannelse og erfaring og ved, hvordan man løser opgaven bedst muligt. En erfaren maler ved, hvilke metoder og materialer der skal til for at komme bedst muligt i mål med opgaven.

Han/hun har de rigtige værktøjer og kan klare opgaven uden uheldige følger. En maler forstår også at beskytte korrekt med stænk, og dryp og undgår at skabe skader på indmad og lignende. Han/hun ved, hvordan man blander maling korrekt og forstår at skabe et tilfredsstillende resultat, som holder i mange år.

Derfor er det en rigtig god idé at få fat i en maler, hvis man skal have udført kompliceret malerarbejde, eller opgaven er for stor til, man selv kan komme i mål med den.

Hvis du overvejer at booke en maler til at klare opgaven, og man vil være sikker på, at kvalitet, pris og tidsforbrug hænger sammen, kan det være en god idé at indhente 3 forskellige tilbud fra forskellige malerfirmaer.

Det vigtigste, inden arbejdet påbegyndes, er, at man har en skriftlig aftale med malerfirmaet om arbejdets omfang og pris. Her skal det fremgå, om momsen er medregnet i prisen eller ej. Og om prisen er fast, eller om den bestemmes af tidsforbruget på opgaven (Løbende regning).

Du kan selv udarbejde en beskrivelse af hvilke værelser, lofter, vægge, gulve og træværk, som inkluderes i opgaven. Og hvilken forbehandling der skal udføres, hvilke typer maling der skal bruges mv.. Men det er bedst at lade malerfirmaet stå for den beskrivelse.

Det er også en god idé, at at få garantier, betingelser for start og afslutning, forsikrings detaljer, mv, på skrift.

malerarbejde

Hvad koster det at få malet?

Det kan være svært at give et præcist estimat på, hvad malerarbejde præcist koster. Vi kan kigge på timepris, men hvor lang tid vil det tage? Vi kan kigge på m2 pris, men hvad med de mange variabler ift. malingstyper, metoder, mv? Det kan varierer ift. overfladernes størrelse, tilgængelighed, mv.

Det, vi prøver at sige, er, at det kan være svært at komme med et præcist estimat inden. Du kan dog bruge, vores beregner som giver en idé om, hvad det vil koste at få malet.

Men i sidste ende kan du først egentligt finde den korrekte pris, når du får et bindende tilbud fra malerfirmaerne (Igen anbefales det at få flere tilbud).

Hvis man selv maler, kan det være nemmere at udregne ca. prisen. De fleste malingtyper inkluderer et estimat på, hvor mange m2 det dækker pr. liter.

Man kan hurtigt få et overblik over arealet på arbejdsopgaven, og hvis man har en fornemmelse af, hvor mange gange det skal males, kan man udregne en ca. pris.

Dertil kom selvfølgelig udgifter på eventuelt udstyr, der skal indkøbes, afdækning, spartelmasse, specialmaling til eksempelvis kanter og lister, mv.

Læs mere om hvad det koster at få malet her.

Er det dyrt at hyre en maler?

Ja, det er dyrt at hyre en maler, hvis man kun ser på det ift. kroner og øre. Men hvis man begynder at kigge på prisen ift. den arbejdsopgave, det er for en selv, hvis man skal gøre det selv, begynder det at være ganske rimeligt

Resultatet vil nemlig højst sandsynligt være bedre, end hvis man gør det selv. Og en maler vil højst sandsynligt klare opgaven langt hurtigere, end hvis man skulle gøre det selv. En maler får også materialerne til langt billigere priser, end hvis man selv skulle ud, og bestille dem. Hvis man ikke har de rette værktøjer, vil det også forøge prisen ift. at gøre det selv.

kvindelig maler

Der er altså mange faktorer, som gør, at det ofte er en fornuftig beslutning af betale sig fra malerarbejdet.

Eksempel: Du får fuldspartlet din stue, og der bliver opsat filt og givet 2 gange maling – inklusiv fodlister. Lad os sige, at prisen er 15.000 kroner for udført arbejde (Inklusiv moms og materialer).

Hvis du selv skal købe materialerne, skal, kan du hurtigt bruge 3000-4000 kroner. Derudover kommer der evt. køb af malerværktøj. Og så kommer der alt din tid. Hvor meget er din tid egentlig værd?

Husk, at det hele skal spartles.

Der skal opsættes filt.

Der skal males af flere omgange.

Er det pengene værd (At spare), hvis det tager dig 30 timer i alt?

Kan det bedre betale sig at se, om man eventuelt kan tage en lidt overarbejde på ens eget arbejde og tjene pengene ind den vej?

Eller giver det bare mere mening at betale sig fra det hele, hvis man har økonomien?

Det er 100%, en personlig beslutning, og man kan ikke sige, hvad der bedst kan betale sig.

Valg af maler

Når du laver en aftale med et malerfirma, skal man overveje følgende:

Indhent forskellige tilbud. Have en så præcis beskrivelse af opgaven som muligt så får du også et mere præcist bud (Hvis der er ubekendte, vil malerfirmaet ofte lægge lidt til).

Bliv ikke overrasket, hvis priserne varierer meget fra tilbud til tilbud. Du bør ikke automatisk vælge det billigste, uden at du lige undersøger firmaets ry og rygte.

Det er en god idé at få en garanti på udført arbejde.

Sørg for at få aftalen på skrift. Hvor arbejdets omfang er præcist beskrevet og hvor pris og eventuelle betingelser er beskrevet. Der bør også fremstå tidspunkter for færdiggørelser og eventuelt bod ved forsinkelse (Hvis det er et større projekt).

Husk, at maleren er forpligtet til at oplyse om prisen er med eller uden moms.

Sørg for, at malerfirmaet har styr på deres forsikringer eksempelvis ved skade på huset eller tredjeperson.

Du bør ikke udbetale forskud, men først betale ved udført arbejde, medmindre det er et firma, som du stoler på 100%.

Husk, at vælger du at få udført opgaven sort, kan du risikere en bøde oveni det betalte beløb. Du vil hellere ikke være dækket af garanti mv.. Og du har ingen klagemuligheder.

Hvis projektet kører skævt

Husk, at lovgivningen generelt er på forbrugerens side, men det ofte kan være svært at bevise noget, hvis man ikke har en klar aftale på skrift.

Hvis det skulle ende med, at malerprojektet kører skævt, så kan du afbryde arbejdet, men du skal være indstillet på, at du højst sandsynligt vil skulle betale for allerede udført arbejde. Ofte kan man dog forhandle sig til et nedslag, hvis der er begået fejl (Som dog kan være svært at bevise).